Sukkerprint og logo

Som kagetilbehør kan du få lavet sukkerprint på tyndt spiseligt papir med frugtfarvepatroner, og vi kan dermed printe efter et hvert behov. Det er ligegyldigt om det er en tegning et foto eller download fra internettet. Du skal selv tjekke om materialet er oprethavsbeskyttet. Vi fremstiller desuden små logoer eller andre individuelle billeder monteret på tørret fondant til anvendelse på f.eks. cupcakes

Vi printer selvfølgelig også gerne selve billedet, hvis du selv ønsker at lave kagen.

Monogram

Vi har mulighed for at lave monogram efter dit ønkse. Vi laver det oftest på bryllupskager, men kan selvfølgelig også gøre det på alle andre typer kager. Dette kagetilbehør kan ud over print også laves i chokolade eller sprøjtet i glasur, i alverdens farver, eller i guld, sølv og bronze mm.

Figur af marcipan eller fondant

Hvis du ønsker en figur af marcipan eller fondant, skal det aftales individuelt, hvorefter du får et tilbud på de enkelte figurer, når vi kender opgaven. Marcipan figur kan være 2D eller 3D liggende eller stående. Det kan være et brudepar, et par babysko eller liggende elefant, eller måske en buket glitrende roser.

Figur af karamel eller isomalt

Aftales individuelt. Dette materiale er sårbar over for fugt, men der kan opnås nogle meget vilde effekter

Figur af ikke spiseligt materiale

Arrangerer vi gerne på kagen og tilpasser det øvrige pynt i farve og design. I er velkommen til at indlevere det særlige brudepar, I har købt eller det plastlegtøj, som f.eks. skal stå på en kage, hvor selve kagen måske er udformet som et landskab.

Vi har et lille udvalg af brudepar og bestiller gerne hjem mod en lille merpris, ellers indleverer I blot det som ønskes på kagen.